Zlatan donerer 7.000 T-shirts til lektiehjælp i Malmø

REKLAME | MINDST 18 ÅR | REGLER OG VILKÅR GÆLDER | SPIL ANSVARLIGT | SELVUDELUKKELSE VIA ROFUS | KONTAKT SPILLEMYNDIGHEDENS HJÆLPELINJE PÅ STOPSPILLET.DK OG 70 22 28 25
BEMÆRK: ALLE TILBUD OG NYHEDER ER KUN GÆLDENDE PÅ DAGEN FOR OPSLAGET, MEDMINDRE ANDET SPECIFIKT ER NÆVNT.

Når Zlatan Ibrahimovic kommer til Malmø op til onsdagens Champions League-gruppekamp mellem MFF og PSG, benytter han lejligheden til at hjælpe organisationen Drivkraft Malmø og deres aktiviteter med lektiehjælp og mentorordninger. Organisationen får provenuet fra salget af 7.000 specialdesignede Zlatan T-shirts som fodboldstjernen har doneret.

Malmøs fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic har engageret sig på flere måder op til hjemkomsten til Malmø, hvor han sammen med sin nuværende klub Paris Saint-Germain skal spille mod Malmø FF i Champion League-gruppekampen på onsdag. Det begyndte med, at han bekoster storskærmsvisning på Stortorget i Malmø, hvor publikum kan følge kampen. Nu hjælper han Drivkraft Malmø ved at donere 7.000 specialdesignede trøjer, der bærer Zlatans nummer og lister alle de hold han har spillet for.

– Når du køber denne T-shirt skal du vide, at pengene går direkte til Drivkraft Malmø, siger Zlatan Ibrahimovic i en pressemeddelelse.

– Så køb den! Den koster kun 100 kroner. Hvem ved, måske vil deres mentorordninger gøre det muligt for Malmø at finde flere Zlatan'er.

Drivkraft Malmø er en organisation med mentorordninger, der hjælper 6.-9. klasses elever og deres familier. Blandt andet organiseres lektiehjælp, hvor frivillige malmøborgere hjælper til på forskellige skoler. Organisationen er finansieret af Malmø Stad, Sparbanksstiftelsen Øresund og en række private virksomheder.

Kilde: News Øresund

REKLAME | MINDST 18 ÅR | REGLER OG VILKÅR GÆLDER | SPIL ANSVARLIGT | SELVUDELUKKELSE VIA ROFUS | KONTAKT SPILLEMYNDIGHEDENS HJÆLPELINJE PÅ STOPSPILLET.DK OG 70 22 28 25 BEMÆRK: ALLE TILBUD OG NYHEDER ER KUN GÆLDENDE PÅ DAGEN FOR OPSLAGET, MEDMINDRE ANDET SPECIFIKT ER NÆVNT.

Leave a Reply